Holstebro Baptistkirke
Forside
Kalender
Nyheder
Kontakt
Link
Cookies
Aktiviteter
Menigheden
Ordet
Om os
Holstebro Baptistkirke -> Om os -> Om os -> Menighedens historie    Share
Log ind


Menighedens historie img_system/navi_prev_000000.png

Hvad er baptister

Formål for Holstebro Baptistkirke.

Vores persondata politik.

Om os


Menighedens historie


Torben Roulund, der overrakte os den store bog som Bernhard
Korsbro omhyggeligt havde udfyldt. Rektor Erik Christensen bragte Baptistsamfundets hilsen, og redaktør Arnold Andersen fra „Baptist“ var til stede og skrev om dagens begivenheder.

fyrtaarn.jpg
Lys i mørket

Vestjyllandskredsen - eller Baptisternes vestjyllandskreds, som med
tiden blev Holstebro Baptistmenighed - går helt tilbage til ca. 1964,
men ligger indenfor mange nulevendes erindring. Men kredsen blev
for 25 år siden til en selvstændig menighed.

Det er en fortælling om hvordan en flok Baptister fra forskellige
steder i landet fandt sammen, og arbejdede sammen, for at erobre et
forsømt område på vort frikirkelige landkort. Og deres samarbejde,
udholdenhed og offervilje kan stå som et lysende eksempel for kristne hvorsomhelst.

Det er også data om to Baptistmenigheder som i nogle år fungerede som
„rugemødre“ for menigheden. Det drejer sig om Brande
Baptistmenighed fra 1863, og Viborg Baptistmenighed fra 1947, som tog
varmt imod de tilflyttede Baptister.
Vi skal tilbage til 1960'erne for at finde rødderne til vestjyllandskredsen.

Kreds og menighed

I 1970 var vestjyllandskredsen blevet så stor, at man tænkte alvorligt på
større selvstændighed - fra Viborg Baptistmenighed - og den 5.
september havde man møde i Holstebro med pastor Grarup og Brande
menighedsråd.
Man talte om kredsbestyrelse og økonomi og erfaringer fra andre
menigheder, men de videre forhandliger blev udsat til et senere møde.

Med hensyn til medlemskab af kredsen skelnede man mellem
kredsmedlemskab og menigheds-medlemskab. Der var et lille tilløb til „åbent medlemskab“, men det blev ikke ført ud i praksis.

Pastor Grarup holdt Gudstjeneste en gang om måneden i Holstebro,
hvor man lejede sig ind i „Laden“. De øvrige søndage klarede
kredsens medlemmer selv.
Kredsen blev selvstændig 1. januar 1971.

Løsningen med lejede lokaler duede ikke i det lange løb, og man
begyndte at se sig om efter andre muligheder i Holstebro. Allerede i
1972 havde man stiftet en byggefond, og man så sig om efter et
passende hus eller grund. Det blev det sidste, man foretrak, og man
henvendte sig til Holstebro kommune for at forsøge at få en grund
tildelt. Det lykkedes. Ifølge det endelige skøde af 31. oktober 1975,
overdrager Holstebro kommune parcelen matr. mb af
Særkærgårds jorder, vederlagsfrit til kredsen. Parcellen er på 4012 kvm. og byggemodnet med el og vand.
Det vakte naturligvis stor glæde i kredsen, og man begyndte at arbejde
for at få en kirkebygning på grunden. Man indhentede tre forskellige
tilbud, men vinderen blev „Hellebo huset“ fra Vejle i en lidt ændret udgave.

Ny kirke

Tirsdag den 12. oktober 1976 blev grundstenen lagt til den nye kirke.
Den første sten blev muret af menighedens forstander Bernhard
Korsbro, den anden af kredsens forhandlingsleder, Gunnar Andersen, og
den tredje af byggeudvalgets formand Peter Jørgensen.

Derefter kom det til at gå stærkt med byggeriet. Den 1. november 1976
blev kirken rejst, og den 25. november afleverede byggefirmaet kirken
som „lukket hus“. Så tog menighedens folk fat på at udføre de mange
detaljer, som menigheden selv skulle udføre, og som man sparede penge
ved.
Der var flere indenbys og udenbys venner som gav en hånd med i
denne opgave.

Den 6. marts oprandt den store dag hvor man kunne indvie den
nye kirke. Der kom repræsentanter fra såvel Holstebro kommune som Baptistsamfundet og to af byens folkekirker.
Det var den dag generalsekretær Knud Wümpelmann overrakte os
en smukt indbundet Bibel, en gave fra Bibelselskabet.

Året efter, den 5. marts 1978, fik kirken et orgel. Det blev købt som
„byggesæt“, og Bendt Hylleberg og Svend-Eric Holm-Nielsen tog sig af
opstillingenaf orglet og det fine højtalerkabinet.

Den 7. marts – næsten på 5 års efter indvielsen af kirken -
kom så menighedens selvstændighed. På den dag fik menigheden
overrakt den nye protokol med 42 navne indskrevet, nogle fra Brande-
tiden og resten fra Viborg-tiden. Det var Viborgs menighedsleder.

Nu er der gået 25 år siden selvstændigheden, og vi siger Gud tak for de
år hvor vi fik lov til at arbejde med i vingården.

Siden 15. februar 1998, har menigheden ikke haft nogen lønnet præst,
men Kristian Sørensen har taget del i arbejdet sammen med en flok
trofaste medlemmer.

Uddrag af Jubilæumsbogen 2007



Dato  17-01-2015img_system/navi_next_000000.pngTop

Oktober 2019
ma ti on to fr
40 1 2 3 4 5 6
41 7 8 9 10 11 12 13
42 14 15 16 17 18 19 20
43 21 22 23 24 25 26 27
44 28 29 30 31
Holstebro Baptistkirke
Valdemar Poulsens Vej 18 · 7500 Holstebro
Kontakt
E-mail kontakt(at)holstebrobaptistkirke.dk
E-mail webmaster webtjener(at)holstebrobaptistkirke.dk
MMX-CMS v.2.4.7 - 2016.01.30. ViggoWeb ©2010-2016